- Forside
- Hund
- Hundefoder
- Kornfri Hundefoder
Kornfri Hundefoder
Kornfri hundefoder er et super populært valg og det er der mange grunde til. Vi har samlet vores store sortiment af kornfrit hundemad her på siden. Du skal vælge kornfrit hundefoder til din hund, hvis den har allergi overfor traditionelle kornsorter. Det kan ses i både pelsen samt i dens afføring, hvis den er glutenallergiker. Derudover kan du også vælge et kornfrit foder, hvis du føler at din hund trives bedre på det. Men det er helt op til dig, hvis det ikke er et behov fra din hunds side.
Se det store udvalg af kornfrit våd- og tørfoder herinder og vælg netop den smagsvariant, som din hund kan lide.
Hvorfor skal du købe kornfrit hundefoder?
Kornfrit hundefoder er blevet et populært valg for rigtig mange hundeejere. Der er nogen, som ikke kan komme udenom det på grund af foderintolerance. Men hvorfor skal du købe kornfrit hundemad til en sund og rask hund?
Vi vil rigtig gerne slå fast, at kornfrit hundefoder som udgangspunkt kun er fremstillet for at tilfredsstille os mennesker og de livsstilstrends, som vi har. Men det gør naturligvis ikke kornfrit hundefoder dårligt. Men hvis din hund er sund og rask, kan du som udgangspunkt ligeså godt vælge et produkt med korn. Vores anbefaling er altid at kigge på indholdet i posen - er det kvalitets ingredienser eller er kødet erstattet med en masse tilsætningsstoffer og fyldt op til randen med fyld produkter som eksempelvis hvede, så bør du lede efter et andet foder. Du skal finde det produkt, som din hund trives bedst på. Når det så er sagt, så lad os kigge på fordelene ved et kornfri og glutenfrit hundefoder.
Kornfrit foder har en naturlig større del kød, grønt og frugt, da de skal opveje for det manglende indhold af korn. Det menes derfor, at hunden bliver fodret mere som sine forfædre ulven, som hovedsageligt spiser kød og grønt fra de nedlagte dyrs maver. Kornfrit hundemad indeholder også kulhydrater, men det får de fra eksempelvis kartofler og ærter. Din hund har nemlig brug for stivelse og kulhydrater. Den har igennem tiden sammen med os mennesker fået enzymet, som kan nedbryde kulhydrater og stivelse, hvorfor den sagtens kan fordøje kornholdig foder.
Kornfrit eller glutenfrit hundefoder?
Har din hund tendens til kløe, tør og mat pels eller fordøjelsen, så kan det skyldes foderet. Ligesom os mennesker, så er vi, hvad vi spiser. Hvis foderet er produceret med dårlige ingredienser, kan det som oftest ses på din hunds velbefindende og afføring. Meget afføring betyder lav optagelighed af foderet.
Mange rapportere tilbage, at deres hund har mindre afføring, når de har skiftet til et kornfrit hundefoder produkt. Det kan skyldes, at korn som ofte bruges som et fylde produkt. Fibrene i fodret er fantastisk til at holde din hunds fordøjelse sund og rask - her kan plantefibre fra grøntsager være lettere for din hund at optage end fra traditionelle kornsorter. I de traditionelle kornsorter, er kernerne i selve kornprodukterne ikke så lette at nedbryde og optage, hvorfor de kommer med ud igen og dermed skaber større mængder afføring. Fibrene er dog lige så gode her til at holde din hunds fordøjelse sund og rask.
Her på siden finder du kun kornfri hundemad, men vi kan også varmt anbefale vores glutenfri foder fra Profine.
Rådgivning omkring hundefoder
Hvis du er i tvivl om din hunds hundefoder, kan du altid kontakte os. Vi hjælper gerne med prøve ting af, følge udviklingen og finde det produkt, hvor din hund trives allerbedst.
Husk altid at se en dyrlæge ang. din hunds velbefindende, hvis du tror den har allergi. Vi kan kun råde og vejlede ud fra egne erfaringer og oplevelser med vores foder, hvad enten det er kornfri-, glutenfri- eller traditionelt hundemad. Hos simbasfoder.dk går vi op i indholdet af foderet - nogen trives fantastisk på et slags foder, hvor andre hunde oplever store problemer. Det er individuelt fra race til størrelse og hund til hund.