- Forside
- Simbas Blog
- Hvalpetjekliste
Hvalpetjekliste
Hvalpen kommer - Tjekliste til din nye hvalp
Et nyt familiemedlem i form af en hvalp kræver meget planlægning og tid. Derfor har vi lavet denne lille huskeliste til dig, så du kan sikre dig de vigtigste ting inden hvalpen ankommer til hjemmet.
Det er altid mega spændende med en ny hvalp, og for dem der har prøvet det flere gange er det helt rutine, hvordan og hvorledes det hele skal klargøres. Men for dig, hvor det måske er første gang, kan det virke uoverskueligt om man nu har husket det hele. Vi vil gerne hjælpe dig med den proces, så vi har samlet et lille overblik over nogle af de ting du gerne skal have klar inden din nye hvalp flytter ind i sit nye hjem:
Hvalpefoder - hvad er godt hvalpefoder?
De fleste opdrættere giver en pose hvalpefoder med til start, men den holder jo ikke evigt, så gør dig nogle tanker om hvalpefoderet. Hvis du ønsker at skifte til nyt hundefoder, anbefaler vi, at du blander det gamle og nye foder gradvist, så du også mindsker risikoen for, at hvalpen får dårlig mave.
Madskål til hvalpe
Hvalpen skal have mulighed for mad og vand fra det øjeblik den kommer ind ad døren. Se et stort udvalg af forskellige madskåle her.
Find det bedste hvalpelegetøj
Det er træls at skulle lade sine sko, strømper eller ledninger lade livet til hvalpen. Køb derfor en masse legetøj, så du er sikker på, at din hund har noget at beskæftige sig med. KONG´s shakers honkers flamingo vil helt sikkert være et hit hos hvalpen, hvor den kan få lov til at ruske godt i plysdyret.
Eller kig efter gummilegetøjet fra KONG - vi anbefaler KONG Jump’N’Jack til hvalpe, da den ikke er for hård og du kan fylde den med smagfulde godbidder og paté.
Snor og sele til hvalpe
Sele og hundesnor, din hund skal lære at gå i snor og det kommer til at tage nogle træningstimer. Anskaf dig derfor en god hundeline og hundesele . Fx. KYFLIE Momentum hundesele.
Negleklipper til hvalpe - gå i gang allerede nu
I den første tid vil din hvalps negle slides naturligt, men det er en super idé at gå i gang med at træne negleklip fra en tidlig alder. Køb derfor allerede en negleklipper nu. Kom derfor godt fra start med en god negleklipper, så I allerede fra begyndelsen får en god oplevelse. Hav gerne masser af godbidder klar, når du skal lære din hvalp at få klippet negle. Gå ikke ned på kvaliteten på din negleklipper til hunden med denne negleklipper af professionel kvalitet.
Hvalpens første kurv - find en god hvalpekurv eller et tæppe
Det kan være overvældende for en hvalp at komme til et helt nyt hjem i fremmede omgivelser uden dens mor og søskende. Sørg derfor for, at hvalpen kan få et trygt sted at gå hen, som også kun er dens sted. Giv din hund muligheden for at komme i drømmeland med Vetbed The Original, som er med til at give hunden varme og tryghed.
Det var en lille indkøbsliste med alt det praktiske tilbehør, som du gerne skal have købt inden hvalpen kommer. Men derudover, så er det bare med at glæde sig. Vi hos Simbas Foder ønsker dig alt held og lykke med din nye hvalp!