Fyld til din hunds KONG

En KONG Classic er et super godt redskab til flere forskellige ting. Den kan bruges som legetøj til din hund, men den kan også bruges til aktivering eller bare forkælelse. Måske det også er nogle af grundene til det er blevet et af det mest populær stykker hundelegetøj. 

Din hund kan lege med KONG Classic som den er, eller du kan gøre den ekstra attraktiv ved at komme fyld ned i den. Noget af det smarte ved KONG Classic, er den plads der er til at putte godbidder eller andre lækkerier ned i.

Må du putte leverpostej i KONG Classic?

Noget af det mest anvendte er at fylde den med leverpostej, og det fungerer også ganske glimrende. Men som du måske har læst i vores tidligere blogindlæg, om hvad din hund må og ikke må spise, så befinder leverpostej sig på listen over, hvad din hund kun må få i begrænsede mængder. Derfor skader det ikke din hund, at den får en KONG Classic fyldt med leverpostej engang imellem, men undgå at vælge leverpostej hver gang, hvis den ofte skal have en KONG Classic med fyld i.

 

Hvad kan jeg putte i min hunds KONG Classic?

KONG Classic er perfekt sammen med KONG’s helt egne KONG Godbidder. De er lavet præcis til den. Kiksen er hård, hvorfor din hund skal bruge lidt ekstra tyggekraft på at bryde kiksen til mindre stykker. De smager af bacon og ost, så selv den kræsne hund har lyst til at lege med sin KONG Classic. 

Vil du hellere eksperimentere med noget mere blødt fyld? Eller vil du gerne give din hund lidt variation? Til det har KONG selvfølgelig også svaret. Med en smart og let sprayflaske kan du fylde KONG med lækkert leverpaste, som din hund vil smaske i sig. Det er hundeleverpostej der vil noget. 

Sams Fields vådfoder kan du med fordel komme i din hunds KONG, da du på den måde kan aktivere din hund mens den spiser sit fuldfoder. 

Sådan laver du hjemmelavet KONG fyld:

 

Det er næsten kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad du kan putte i din hunds KONG Classic. Der er rig mulighed for at lave en grøntsagsvariant, en til kødelskeren eller peanutbutterloveren.

 

Du kan prøve at putte følgende i din KONG Classic:

  • Kartoffelmos
  • Græskarmos 
  • Peanutbutter 
  • Ærter
  • Revet zucchini
  • Revet gulerødder
  • Brune ris
  • Sød kartoffelmos 
  • Kogt Kylling
  • Stegt bacon
  • Andre kødrester (uden for meget krydderi og ingen ben)

Så er det bare med at komme i køkkenet og lave det der måske bliver din hunds yndlings fyld. Du kan med fordel putte KONG med fyld i fryseren, så vil din hunds underholdning vare længere. Den frosne KONG fungerer også super godt på en varm sommerdag.